Jeg elsker at læse bøger. Bøger gør på mange måder verden større og udvider horisonten i en grad, som ingen andre midler er i stand til. Med bøger kan man få lov at skue ind i universer, som man ikke selv er en del af. Man kan også få større forståelse for andre kulturer og levemåder gennem skønlitteraturen og ikke mindst kan man underholdes i det uendelige af fantastiske fortællinger af alskens slags.
Den seneste tid har jeg eksperimenteret med e-bøger i stedet for bøger i fast form. For mig har der altid været noget nydelse forbundet med at sidde med bogen i hånden. At mærke sidernes tørre knitren mellem fingrene og at se siderne svinde ind i den ene ende. Alligevel har e-bøger overhalet de gammeldags bøger i kapløbet om mit læsehjerte. Det er bare smart, at man kan have sin aktuelle læsning med sig overalt, uden at skulle fylde i pose og sæk og slæbe rundt på diverse større eller mindre kolosser. Samtidig er det med til at skære forbruget af papir ned, hvilket kun er en bonus i min bog.
Hvad skal man så læse?
Det er selvfølgelig langt hen ad vejen individuelt, hvad man bryder sig om at læse. For mit vedkommende er det især de store klassikere, der trækker. Der er noget særligt forbundet med at mærke historiens vingesus gennem de store ord, nedfældet af de gamle mestre. Og netop klassikerne er ofte store værker, som er en del lettere at bevæge sig rundt med i e-udgaven end i papir-udgaven – og man bliver ikke ligeså træt i armene af at holde sin kindle i strækt arm, som af at fumle rundt med Tolstojs Krig og fred i fysisk form.
En anden genre, som jeg er svært glad for er krimier. Gode detektivnoveller er og bliver god underholdning. Især de mere underspillede af slagsen, som har andet og mere at byde på, end dem der sprøjtes ud overalt for tiden.
